Så kommer vi til den spiselige del af haven.
Der skal være plads til både luksus og nytte, men der er nogle skuffende ting, jeg har opgivet.
Der er allerede:
Artiskokker: Der er én tilbage, flere er sået.
Asparges: De skal luges!
Der skal sås inde til udplantning på friland:
Squash: Tondo di Nizza, der smager godt.
Majs: søde gule fra Netto og de gule kerner fra Gul/hvide (egne frø), og Indianermajs med røde kerner og Glass Gem: de allersidste fra USA: Nu må det lykkes. Sorte og blå ditto.
Salat: Forellenschuss, den smager godt og er køn. Little Gem, sprød og sød. Pas på
sneglene med kraver.
Bønner: buskbønner og borlottobønner: de er flotte. Sorte til plantefarvning.
Der skal sås på friland:
Hestebønner: egne frø, forhåbentlig er der nogle rødblomstrende i blandingen endnu.
Flere majs: Indianermajs og alm. gule.
Gulerødder: gule, røde, hvide og runde i skøn forvirring til glæde for børnene.
Bladbeder: bare fordi de er kønne. Bright Lights frø: købes!
Pastinakker: til suppe.
Persillerødder: til mad.
Pluksalat: Salad Bowl og gerne endnu en rødlig.
Sukkerroer: det skal prøves igen, gad vide, hvor man køber frø?
De oplagte ting, jeg har opgivet:
Porrer: fordi de aldrig bliver mere end tykke græsstrå.
Bladselleri: Fordi de aldrig nogensinde spirer.
Kartofler: fordi det giver et elendigt udbytte pr. brugt kvadratmeter her i haven, og så er der bare så mange, der dyrker gode kartofler rundt omkring os.
Radiser og beder af enhver slags undtagen radiser til skulper: fordi jordlopper og snegle (ager- ikke dræber-) gør kål på dem hurtigere end jeg kan tælle til 5.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar