mandag den 20. april 2015

Havevandring - Krydderurtebede

     I lørdags var det havetid. Uglemor flyttede alle løvstikkerne ned i det nu renoverede gamle urtebed. Det bliver så løvstikke- og myntebed fremover. Mynten flytter først ind, når den er spiret, og efter at Uglemor er sikker på at alle rødderne fra den gamle kedelige mynte er blevet fjernet fra bedet.

     Aftensmaden var det eneste der passer sig for den første forårsdag: løvstikkebøffer og rabarberkompot.

søndag den 12. april 2015

Havevandring - Årets første bed

Efter at have arbejdet på fællesarealerne i vores lille landsby om formiddagen, var vi hjemme igen. Og efter at have nydt en kop kaffe i solen, var vi klar til at tage fat på egen jord.Først hentede jeg æg. Det er et slagsmål, for en af hønerne er skruk. Jeg skubber den ud af redekassen med en gammel gulvskrubbe. Den klukker klagende, og mindst to andre høner kommer farende og hakker i gulvskrubben sammen med den. Imens tager jeg æggene med den hånd, der ikke holder skrubben. Desværre får vi altid givet mindst et af æggene en revne på den måde. I morgen vil jeg låne Troldens rustning-handsker og forsøge med dem i stedet.
     I forventning om den kommende regn, gravede Uglemor noget i haven. Først blev det gamle krydderurtebed bogstaveligt jævnet med jorden.


     Bed nummer 2 blev luget færdig.Det har taget rigtig mange dage at luge det 6x1,12 meter store bed, for at lade min vinter-slatne krop komme i sommer-from uden alt for store lidelser. Det har givet mindst 15 fulde spande med rødder og ukrudt til hønsene Nu skulle årets grøntsager gerne kunne gro i fred.


     Og for at bevise at foråret virkelig er lige rundt om hjørnet. hvis ikke det faktisk allerede er forår. Det er bare lidt svært at se på denne regnfulde og blæsende barmhjertighedens søndag.