Havevandring - Spænding

     Regnen var stoppet og solen skinnede. Efter skole var Ugleungerne ude i haven. Der kom en mand og ville købe æg. Minimax løb op og hentede alle 4! - vi har 7 høns, så det var lidt sløjt. Medens Minimax dækkede bord til frokost, tog Uglemor sig af hønsene, hendes normale fredagsomgang med at skrubbe vandtårnet og fylde kalk op. Der var kun seks høns! Uglemor forhørte Minimax.
"Ja, de var stukket af i går, da der også kom nogen, og ville købe æg lige efter skole," indrømmede Minimax.
"Talte du hønsene?" spurgte Uglemor.
"Ja da," svarede Minimax, der var 6, og så troede jeg at den 7. var inde i redekassen."
"Du skal  ikke tro, du skal tælle!" formanede Uglemor. "Nu må vi hellere lede efter den forsvundne høne, eller rettere dens jordiske rester."
     Uglemor og Minimax begyndte at lede, men der er mange spændende ting i Ugleboets have. Vi fandt nogle blåbær, nogle af dem så store som en enkrone. Æblerne var begyndt at falde ned fra Uglemors eget æbletræ, kun dem med orm i endnu, men noget af dem kunne spises. Uglemor og Minimax samlede æblerne op, men lod dem der var fulde af hvepse, ligge. 

Æbler på det træ, Uglemor selv har podet.

 

Hvad er dog det?

Det er jo et græskar! 

   Vi fandt et lille græskar - Uglemors første -  der var ved at få den rigtige græskarfarve, vi fandt de sidste modne hindbær - umm.
    Da vi nåede drivhuset, kiggede vi ind.

 

Tørstige tomater

   "Argh, vi må vande NU," sagde Uglemor til Minimax, der straks greb de to vandkander og gik hen til vandtønderne for at fylde dem. Uglemor kiggede på vandingsanlægget, der var gået i stå. Hun skilte det lidt ad, for at forklare Minimax hvordan det virkede, og opdagede at det var fuldt af alger og sådan noget inden i. Måske var det derfor at det ikke virkede? Uglemor afmonterede beholderen og tog den med hen til vandhanen for at skylle den igennem. Det vil sige, så langt nåede hun ikke. Pludselig hørte hun en sær lyd. Bork-gok-gok-gok-VUUF! og kiggede ind på naboens gårdsplads. Der løb den forsvundne høne af sted med baskende vinger og udstødte paniske gokkelyde. Lige efter kom naboens store schæferhund snappende og gøende. Uglemor smed vandanlægget fra sig og spænede af sted. Hen forbi vandtønderne, Minimax kiggede forbløffet op. "Hønen! Kom!" gispede Uglemor og løb videre, ud på vejen, forbi Ugleboets udhus, forbi naboens udhus, og in ad indkørslen.
      Inde på gårdspladsen flygtede hønen stadig fra hunden. Uglemo fandt sin mest mandige og barske stemme frem: "Fy hund! skam dig! GÅ HJEM!" Ikke særlig logisk, hunden var jo hjemme, men den kiggede skamfuld på Uglemor, vendte siden til og sænkede hovedet. Hønen fløj om bag naboens udhus. Minimax kom og gik den anden vej rundt om udhuset efter hønen. Vi løb rundt om udhuset et par gange, og da Uglemor mødte hunden igen, sænkede den hovedet og stak halen mellem benene og luskede med skyldbetynget mine ind i porten. Minimax fangede hønen der var flygtet ind under en trillebør, og bar den hjem i triumf. Vel hjemme blev den sat ind til de andre høns og alle hønsene blev forkælet med masser af nyplukkede mælkebøtter.

Piraten fodrer alle 7 høner  

Da hønseriet var overstået, gik Uglemor og Minimax på høst.

   Senere på eftermiddagen var Uglemor også en tur omme i ødemarken - og se! der var jo modne brombær! Uglemor tog strømper og sko og regnfrakke på. Den er gammel og solid, så tornene ikke stikker igennem. Og så plukkede hun næsten 1 kilo brombær. Ja måske lidt mere, Minimax fik spist en del inden de nåede ind til vægten ;)

Brombær i Ødemarken, store og søde og stikkende

Havelyst - En sang på hjernen.

Hjælp. Det sidste stykke tid har en stump sang faret rundt i hjernen på mig hver gang jeg har været udenfor.
   Mit store problem er så at jeg ikke kan huske mere end det her: 

... æbler dumper ned på plænen, nøgne roser får dyne på som sidste efterår ...
Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed' på min vej?
Hvem stjal af vore dage som vi vogted' , du og jeg?

     Jeg kan heller ikke huske hvem der sang den eller hvornår. Det forekommer mig at den er fra Dansktoppen først eller midt i 70'erne, og sunget af en kvinde.
     Den passer faktisk perfekt til melankolske efterårsdage, så jeg kunne godt tænke mig at finde resten.

... æbler dumper ned på plænen ... her på Pometet.

Havevandring - Ingen frost

   Nattefrosten red heldigvis udenom  vores have i nat. Det blev derimod det herligste solskinsvejr. Disse billeder skulle gerne fortælle mere end tusind ord.

Gul, rund squash. Den overlevede og skulle gerne nå at blive større og spist.

Heller ikke  denne krukkes indhold ville have så godt af nattefrosten.

Lavendlerne blomstrer stadig.

Hjortetaktræ, Uglemor holder meget af det. Bløde grene, morsomme blomsterstande og så oven i købet smukke høstfarver.

Vores kvashegn ser helt romantisk ud. I baggrunden er det naboens hvide staldbygning.

I solskinnet kan også ukrudt se smukt ud. Uglemor mener ikke at Matrem er ukrudt, men hun er vist ret alene med den mening.

     Æbletræet. Engang var det et familietræ med tre sorter, men efter en sygdom, der også får det til at se ud som om stammen er blevet hevet ned i jorden, er der kun Belle de Boskoop tilbage.

Æbler i nærbillede. Der er mange æbler i år.

Året har ikke været godt for krydderurter, men i aften var der persille nok til aftensmaden.

To græskar - er det mon forskellige sorter?

Himlen set fra terrassen, billedet er taget mod syd, i modlys. 

Og som rosinen i pølseenden et fugletræk. De kom over hovedet på Uglemor, da hun stod med hånden på døren og de fløj mod sydvest. Uglemor tror nok at det er gæs.

Havevandring - Squash

Uglemor kan godt lide at bage squashkager, og Skribenten og Ugleungerne kan heldigvis lide at spise Uglemors squashkager. Men inden squashene kan blive til squashkager må de sås - det blev de for 14 dage siden - og plantes ud. Udplantningen nåede Uglemor lige imellem sine mange gøremål i fredags. De små planter er ikke vant til solens stråler, og for at de ikke skal få solstik, stikker Uglemor en eller to afklippede syrengrene i jorden til at skygge. Efter en uges tid er syrengrenene visnet helt ned og kan fjernes. De små squashplanter har i mellemtiden vænnet sig til sollyset og er blevet store og stærke. Og så hiver Uglemor de kedelige visne grene op.

En lille squashplante i skyggen af et par syrengrene

Havevandring - For mange krydderurter?

     I dag, da Uglemor var på indkøb, så hun et skilt: "Krydderurter, Frit valg 20 kr" Da Uglemor er krydderurte-magnetisk stod der pludselig fem potter nede i indkøbsvognen hos Piraten. Han bifaldt duften af rosmarin og timian (begge to; der var en helt grøn og en med hvide kanter, ingen af dem citrontimian , de overlevede nemlig vinteren her i Ugleboet),  hvorimod lavendlerne ikke faldt i hans smag. Uglemors forklaring om at det var blomsterne, der duftede her, tog Piraten for gode varer og glæder sig til senere.
     I forvejen havde Uglemor anskaffet en rosmarin og en basilikum og et citrontræ, der stadig står inde og venter på at drivhuset bliver helt færdigt.Det hjælper Minimax med at gøre, når han ikke lige et fanget i den onde skole (hans ord).
      Ud over krydderurterne fandt en hjortemørbrad vej ned i indkøbsvognen. Den var på tilbud, så nu stod menuen på hjorte-løvstikkebøffer. Det vil sige almindelige løvstikkebøffer som dem her:

 Løvstikkebøffer
Opskrift til 4 personer: 

 ½ svinemørbrad i ikke for tykke skiver
 2 dl løvstikke eller mere, fint klippet.
 chilipulver efter smag - ikke for meget
 salt
 fløde
 Pasta eller kartofler til. 
Sæt vand over til pasta. Vend kødstykkerne i løvstikke og chili og lad dem trække lidt. Steg dem brune, drys med salt og hæld fløde over. Lad fløden koge ind 3-5 minutter, indtil den bobler.

I dag lavede Uglemor dem bare med hjortemørbrad i stedet for svin, og så tilsatte hun lidt fintklippet hvidløgstop. Det blev en stor succes. Faktisk syntes Ugleungerne for en gangs skyld at Uglemor havde lavet for lidt mad!

     Og så ser det faktisk ud til at det for første år skal lykkes Uglemor at dyrke hvidløg, der bliver til noget!


     Dagens store spørgsmål er så om man kan få for mange krydderurter?

Havevandring - Ny kompostbunke

 

Ugleboets gamle kompostbunke var ved at rive sig selv ned. Men den var også bygget af restetræ fundet på loftet sommeren efter at vi fik lagt nyt tag på. Det vil sige i 1997.  Så Uglemor fik skribenten til at skovle al komposten væk, og brugte lørdag og søndag eftermiddag til at rive den helt ned og sætte en ny op

Så er den gamle lige til at læsse på en trillebør og køre væk.

      En flink nabo havde lige afsluttet noget byggearbejde og faldt over brædder osv, når hun gik ud ad døren. Skribenten ryddede op for hende :) og fik disse herlige paller og diverse planker. Uglemor spidsede pælene med en økse til Ugleungernes store skræk. og bankede dem ned med den store muggert medens Trolden holdt dem lige. Så hev Uglemor skruemaskinen frem og skruede det hele ordentligt sammen. Her er status lørdag aften

     Her er så slutresultatet. Nu skal komposten, den ufærdige del af den altså, skovles tilbage igen, og Uglemor skal fordele den færdige kompost, der naturligvis ligger nederst i bunken, der hvor det tiltrænges.

Uglemor fortjente også en ny kul kompostskovl. Det er en praktisk ting, for der kan være mere kompost på den end på en normal haveskovl, men man kan stadig styre den med en hånd når man drysser kompost i urtepotter, ved krydderurter, under buske osv. Håndtaget var skarpt, så det blev beviklet med gaffatape og isolerbånd.

Havevandring - Drømmetrappen

   Ude i haven var der en rædsom trappe. Kun 50 cm bred og trinene var smalle. Både Skribenten, Uglemor og alle Ugleungerne faldt med jævne mellemrum ned ad den. Heldigvis var den ikke særlig lang, kun tre trin, så der var ikke nogen, der kom særligt galt afsted. Men Uglemor drømte nu alligevel om en bred trappe, sådan én man kunne sidde på og bælge ærter, eller lege på og gå ned ad med noget i hænderne uden at falde.
  Uglemor lagde planer og tegnede udkast, men det forblev en af hendes drømme. Men så en dag tog Uglemor sine briller på næsen, og læste i den lokale avis at man kunne hente en masse stykker Ølandsbrud. Så gik Uglemor i gang. Sammen med Skribenten og hjulpet af en god nabo blev der hentet en masse læs. Og så blev der gravet. En stor cementklump lå i vejen, men så blev Uglemor rasende og hev klumpen væk.
  En skønne dag stod trappen færdig. Og den var blevet lige så herlig som i Uglemors drømme. Skribenten havde endda læst Uglemors tanker og slæbt en kæmpe sten hen for bunden.

   Sådan så det ud inden trappen blev til virkelighed. Den rædsomme trappe kan ikke ses, men befinder sig til højre i billedet, den går op fra flisegangen.
   Først skulle der flyttes tre rabarberplanter og en stor kulsukker. Så blev vildvinen klippet ned, og så gravede Uglemor adskillige læs jord væk ...

så lagde vi puslespil i helt stor stil, det skulle jo gerne være lige og samtidig se pænt ud...

Endelig oprandt den store dag - trappen var færdig og meget smuk.