fredag den 9. september 2022

Minikiwi

For to år siden fortalte jeg at vores minikiwi havde afsløret sig som en han. I dag, da jeg var ude at hente æg, fandt jeg en overraskelse i græsset under minikiwien.

-- 🥝 --


Da jeg så kiggede op så jeg ... mange frugter.

     En efterforskning på nettet gav som resultat at denne minikiwi hverken er mini eller en han.
     Det er en helt almindelig kiwi, Actinida deliciosa , af sorten 'Jenny', der er berømt for at være den eneste kiwi med både han- og hunblomster, for at være ualmindelig hårdfør, for sin smukke røde behåring og gode smag.
      Jeg købte denne plante i 2007, som en af tre minikiwier, men der må åbenbart være sket en fejl. Jeg klager ikke, men håber nu på en sen frost, så frugterne kan nå at modne.

-- 🥝 --

Smuk, rød behåring.