fredag den 20. maj 2016

Havevandring - Jordbærpyramide og udplantning

     En lille opdatering bare for at fortælle  at Uglemor stadig er her.

     Jordbærpyramiden er færdig. En nyindkøbt jordbærplante med pink bolmster er kronen på værket.Skribenten bar haveuglen ud  g satte den til at overvåge at jordbærrene nu også gror ordentligt-


     Alle tomater, chilier og agurker er endelig blevet plantet ud. Nu skal de bare gro.

onsdag den 11. maj 2016

Havevandring - Jordbærpyramide

     Nu hvor domen er næsten færdig, er det altså på høje tid at lægge kartofler. Men ... der hvor de skal lægges, gror der nogle jordbær. Dem fandt vi sidste efterår på en byggeplads, og Uglemor satte dem bare. Der må altså bygges et jordbærbed. Uglemor demonterede gamle paller, målte, savede, borede og skruede.
     Medens Uglemor arbejdede, skete der dette her:

Vender ryggen til,
finder bor og skruer frem.
Hvor blev planken af?

     Det var så afgjort ikke et haiku-øjeblik, da det skete. Og trods ihærdig søgen fra Uglemor og Ugleunger er planken pist væk. Uglemor savede en ny til og byggede videre. 

Første etage af jordbærpyramiden. Ugleungerne har hjulpet med at hente kompost og hestepærer til at fylde i rammerne