Efter at have arbejdet på fællesarealerne i vores lille landsby om formiddagen, var vi hjemme igen. Og efter at have nydt en
kop kaffe i solen, var vi klar til at tage fat på egen jord.Først
hentede jeg æg. Det er et slagsmål, for en af hønerne er skruk. Jeg
skubber den ud af redekassen med en gammel gulvskrubbe. Den klukker
klagende, og mindst to andre høner kommer farende og hakker i
gulvskrubben sammen med den. Imens tager jeg æggene med den hånd, der
ikke holder skrubben. Desværre får vi altid givet mindst et af æggene en
revne på den måde. I morgen vil jeg låne Troldens rustning-handsker og
forsøge med dem i stedet.
I forventning om den kommende regn,
gravede Uglemor noget i haven. Først blev det gamle krydderurtebed
bogstaveligt jævnet med jorden.
Bed nummer 2 blev luget færdig.Det har taget rigtig mange dage at luge
det 6x1,12 meter store bed, for at lade min vinter-slatne krop komme i sommer-from uden alt for store lidelser. Det har givet mindst 15 fulde spande med
rødder og ukrudt til hønsene Nu skulle årets grøntsager gerne kunne gro i
fred.
Og for at bevise at foråret virkelig er lige rundt om hjørnet. hvis
ikke det faktisk allerede er forår. Det er bare lidt svært at se på
denne regnfulde og blæsende barmhjertighedens søndag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar