Som en del af haveplanerne skulle Uglemor lige afprøve, om
skønhedsøje (Coreopsis tinctoria) overhovedet kunne farve. Det kunne
de., Også i den grad. Der var ikke ret mange blomster, fra en lille
krukke i domen plukkede Uglemor når hun da huskede det - en blomst eller
to. De endte i en bøtte i fryseren. Et forsigtigt skøn sagde højst 10
gram. Hvorfor vejede jeg dem ikke?
10 gram bejdset garn
blev vejet af. Uglemor var meget i tvivl, kunne den lille sjat blomster
nu også farve så meget garn. Garnet blev derfor rullet om en pind, så
kun en tredjedel hang ned i vandet, der i mellemtiden var blevet
ugennemsigtigt rødt.
Efter en times sagte simren og afkøling var
garnet mørkt - meget mørkt. Uglemor flyttede næste tredjedel ned i
vandet, endnu en times simren og afkøling. Også det garn blev mørkt. Der
var næsten ingen forskel. Vandet var også stadig helt ugennemsigtigt
rødlilla. Tredje stykke af garnet lev en anelse lysere, men væsken i
gryden var stadig mørk.
Uglemor tog endnu 10 gram garn i
gryden. Det blv helt mørkorange. Vandet var nu lidt gennemsigtigt.Så
Uglemor prøvede en gang til - søreme, smukt orange garn. Nu var vandet
ret gennemsigtigt, men der ser faktisk ud til at være farve til i hvert
fald et bundt mere. Så Skønhedsøje skal afgjort gro i Uglemors farvehave
igen i år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar