Samtale med Haveuglen - Langsomhed

 🦉 Uglemor fortæller om Haveuglen og fortæller Haveuglen hvorfor langsomhed kan være godt.
    Den seneste uges tid har været en drøm for Haveuglen. Han har kunnet kommandere med os alle sammen. Det er bare synd for ham at flere af Ugleboets indbyggere har været syge, travle eller sårede, så han har kun kunnet kommandere rundt med Uglemor og Piraten, når han ellers kunne løsrive sig fra skærmen.
     Men Haveuglen forlangte - og fik - en fin ny rede.

     Alting kommer til den der venter, siger man jo, og Uglemor nåede ikke at tømme potterne for døde vækster; og se så, hvad der skete. De var slet ikke døde!

      Så har Uglemor jo også skullet på indkøb. Og der stod de. Fristende, række på række. Uglemor taler selvfølgelig om planter til udplantning, og løg, og frø ... Der kom et par stykke eller tre med hjem.

Arktisk hindbær og solstik (Jostabær)

Hvide ribs   

 Der blev også til til at stille de plagede krydderurter ud på skyggen terrassen.

     Måske har denne timianplante ikke overlevet vinteren indendørs. Men den, jeg sidste efterår anså for tabt og plantede ud, har overlevet en vintern med ned til 16 frostgrader og barfrost.

     Der sker også andet i urtebedene. Sødskærm og esdragon spirer sammen med timianen, i går plukkede vi purløg til æggekagen. Og i det andet urtebed holder en lille ugle øje med løvstikken der snart vil gro den over hovedet.

     Uglemor er kommet lidt længer med at lave nye kanter om bedene. Nu mangler der kun ét bed. Så er det tid for at luge og plante.

Måske er langsommelighed også godt for andet. For godt et år siden sendte Pia fra ColourCottage mig nogle vaid-frø. De spirede aldrig, men måske er de her nu.

Vajd elller ej?