onsdag den 28. januar 2026

Drømmehaven ~ del 2 ~ Blomster

De her noter håber jeg er forståelige for andre end mig selv. Jeg har vilde planer med at ommøblere min have hen mod mere blomster- og krydderhave og væk fra de mere eller mindre mislykkede grøntsagsforsøg. Det er lige dele skuffelse over elendige bønner, porrer så tynde som græs, ærter der bliver spist af alle andre end os, blommetræer med to modne blommer om året…
Sæbe- og salvefabrikation, kryddersalte og plantefarvning trækker i samme retning. Og så er blomster jo oplagte, når vi taler om foder til insekter.

  • Lægestokrose – Pas på de selvsåede. Jeg ville gerne forsøge at fremstille ægte altheabolcher. Der skal man bruge et udtræk af roden.
  • Morgenfruer – Der er efterhånden en veletableret bestand, men mine mørke må meget gerne spire og blive til flere. Anvendelse: Sæbe, salve, kryddersalte.
  • Moskat-katost – De kommer senere end jeg tror, og er derfor i fare for at blive luget væk. Prøv at så nogle et sikkert sted. Anvendelse: Kryddersalte (blå farvve, krydret smag).
  • Tropæolum – Helst røde og tofarvede. Gad vide om de sår sig selv igen. Anvendelse: Gelé, kryddersalte (Rødlig farve, stærk smag).
  • Stokroser – de er smukke, husk at udrydde de lyserøde, så de bliver mørkere år for år. Anvendelse: Skal nok prøve at farve uld igen.
  • Akelejer: Ligesom stokroser skal de uskønne fimsede ryddes væk med hård hånd. Der er fantastisk at se variationen år for år. Anvendelse: En fryd for øjet.
  • Gyldenris: Det er dværgudgaven jeg har. De skal flyttes længere frem i bedet, så man kan se dem. Anvendelse: Garnfarvning, skønhed.
  • Bukkar – sås igen-igen. Gad vide om de overhovedet kan spire. Ellers pluk i skoven. Anvendelse: Sæbe.
  • Nigella – Smukke blomster, velsmagende frø. Jeg sår igen fra krydderurteposen.
  • Matrem – Pas på de nyopkomne. De skal ikke forsvinde igen.
  • Hør – Smukke blomster, måske prøve at dyrke kun egne frø. Anvendelse: fibre, skønhed.
  • Kornblomster – de er bare smukke, mon der vil lykkes i år.
  • Agermåne - pas på den, husk at bruge den.
  • Røllike - lyserøde og gule også, mon de overlever frosten? Anvendelse: Salve, skønhed.
  • Erantis – Spred flere frø alle vegne under buskene. Anvendelse: Forårsfryd og pollenkilde til bierne.
  • Vintergækker – Del de andre tuer i år efter afblomstring. Anvendelse: Forårs-bunddække-kludetæppe. Ren nydelse.
  • Tulipaner – Husk at nyde de mange forskellige i år. Anvendelse: Farve, skønhed.
  • Stjernehyacint – Nyd duften. De dufter lakridsagtigt. Hjælp frøspredningen lidt på vej, de klumper sig noget, og må gerne brede sig. Anvendelse: Skønhed.
  • Skønhedsøje - Kønne og gode til at farve med. Anvendelse: Plantefarvning, planteprint. 
  • Have-brøndsel - kan den mon overvintre?  Anvendelse: Planteprint, skønhed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar