lørdag den 14. september 2019

Havevandring - Eftersommerglæder

     Uglemor synes, at vi burde indføre flere årstider. Det er jo ikke rigtig efterår endnu. Lad os indføre forsommer og eftersommer, sådan at der hedder:
  1. Vinter: Det er koldt, mørkt og måske sne. 
  2. Forår: det er stadig koldt men der er vintergækker og andre forårstegn. 
  3. Forsommer: Nu kan man komme i jorden, vi kan så, men ikke sidde ude om aftenen endnu. 
  4. Sommer: Man kan gå i vandet og sidde ude længe, der er jordbær og hindbær i haven. Der skal luges og vandes. Varmt og ferie. 
  5. Eftersommer: Høsttid. Korn, bær, nødder og frugter modner. Himmelen er stadig høj og blå. Det er rart at være ude stadigvæk.
  6. Efterår: Nu falder bladene af træerne, det stormer, regner og bliver koldt. Vi finder overtøjet frem igen.
-- 📅 --

     I dag skinnede solen, og selv om vi havde gæster, blev der både tid til en tur efter nødder - hvor er der bare mange i år - og en sen eftermiddags-havevandring.


Dansk ingefær, smuk og giftig.

Jordbærrene blomstrer igen, de når nok ikke at give bær, men det er kønt.


Vi har fået en ny halmballe at skyde efter.

Rabarberne er snart store nok til flere kager (ja de trænger til at blive luget)

Skællet stilkporesvamp, spiselig, med kedelig, så vi nøjes med at nyde den med øjnene 

Solsikke

Vores nye stakit er ikke færdigt endnu, men det skyder allerede.

Røde tallerkensmækkere og vores nye ukrudt, Almindelig hanekro. Sidste år var der en enkelt plante, i år er de alle vejne, og de kradser .

Flere tallerkensmækkere, nu gule, og morgenfruer.

Dagens høst af tomater og en anden frugt.

Vores troldhassel har også nødder i år. De er pænt store og smager godt.


Kan man se dyrene her? Vi har et hvepsebo inde under tagrenden. Det er vi ikke så glade for

torsdag den 27. juni 2019

Havevandring - Minikiwi

     For længe, længe siden købte Uglemor en sampak med tre minikiwier. EN han og to hunner. De blev plantet og passet efter alle kunstens regler, men alligevel døde to af dem i løbet af det første års tid. Jeg kunne naturligvis ikke se, hvilken, der havde overlevet.
     Den overlevende stod i mange år og overlevede. Den groede en meter eller to hver sommer og frøs tilbage om vinteren.
     Så for tre år siden begyndte den at gro for alvor. Den fik lange, snoede skud med tætte, røde hår, som nåede helt op i toppen af vores efterhånden meget høje troldpil.
 
Vi beskar troldpilen, minikiwien groede stadig, og søreme endelig i år fik den blomsterknopper, og da de i forgårs langt om længe foldede sig ud, afslørede vores minikiwi sig som en han.
Nu må jeg så i byen og købe et par koner til ham.

tirsdag den 14. maj 2019

Havevandring - Håb

     I går var det "Poetry Monday". Dagens emne var håb. Men Uglemor glemte at tale om en af de mest fantastiske og stædige former for håb der findes i denne verden: Et frø.
-- 🌱 --
   I går såede Uglemor endnu flere frø. Solhat, skønhedsøje, gamle japansk Indigo - det er at håbe mod bedre vidende, da de ikke skulle kunne spire. Men håbet lever, og Uglemor håber at frøene lever op til det.




mandag den 29. april 2019

Havevandring - Økologi

    Økologi har Uglemor praktiseret i mange år. Faktisk endda før hun fik sin egen have at praktisere i.At holde sin have giftfri (og uden kunstgødning) kræver mere håndarbejde.
      Nogen gange kommenterer andre mennesker på, hvor grøn min have er. Det er den nok også, men meget af det grønne er nu ukrudt. Lad os gå tættere på.

Det danske øko-kontrol-mærke

 Inde mellem bærbuskene gror der græs, skvalderkål og mælkebøtter.

 I græsplænen er der mange mælkebøtter. Der er også en hel del skvalderkål, nogle bellis og andre smukke blomster.

    Vores smukke gårdsplads kræver round up - men af den menneskelige slags. Uglemor har ligget på knæ og luget mange spandfulde grønt væk.


 Problemet er bare at det kommer igen.

     På den anden side har jeg disse herlige hjælpere, der altid kan spise en mælkebøtte mere.
     De belønner os med æg med solgule blommer. Og jeg kan spise dem uden at frygte nogen form for pesticider.
    For det er jo netop en af de helt store fordele ved økologi; at jeg, børn, gæster og alle andre frit kan gnaske løs af alle havens afgrøder lige fra planterne og i alle andre former uden at være bange for andet end en enkelt orm i ny og næ.
 
Det europæiske øko-kontrol-mærke

 
Øko-kontrol-mærker fra andre lande i EU.