Havelyst - Sang på hjernen og forår

     For snart længe siden skrev jeg på Havelyst om en sang, jeg havde på hjernen, og fik mange gode forslag, før jeg - med hjælp fra facebook - fandt ud af at det var »Hvor blev det af?« sunget af Lise Reinau.
     Og som så mange andre dansktopslagere fra 70’erne var det en oversættelse via svensk fra amerikansk. Oprindelig hed den »Where did they go« med Peggy Lee.  Tage Danielsson oversatte den til svensk »Var blev det av…«, som Monica Zetterlund indsang. 
Lyt her: Peggy Lee: Where did they go?
Monica Zetterlund: Var blev ni av?
 Den danske lyder mere som den oprindelige, amerikanske.
     
         På Havelyst lovede jeg letsindigt at versene skulle komme efterhånden som de blev relevante. Det er så 6 år siden. I dag postede jeg vers 1, der handler om forår sammen med billeder af mine hel- og halvfærdige haveprojekter.
     Det kan jeg passende gentage her:

Ud af skyens pose sprang den splinternye sol.
 Malerpenslen slikkede solskin på min havestol.
Pip i hver en fugl, for nu er det atter vår.
For pokker hvordan er det tiden går!
     Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
     Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
     Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed’ på min vej?
     Hvem stjal af vore dage som vi vogter, du og jeg?

Måske går der ikke 6 år mere før jeg når til andet vers.

Her begynder haveeventyret og planternes liv.

I vores vindueskarm og omegn.

Først ryddede jeg gangene. Flere steder kunne jeg stikke fingrene gennem træet i siderne af bedet. Det havde græsrødderne også fundet ud af. Tid til nye planker.

Fragtmanden bragte en STOR pakke. 10 seks meter lange lærkeplanker til bedene.

Han lagde dem, hvor de er nu, ved hjælp af en lang kran og godt øjemål.

Så hentede jeg værktøj og haveredskaber.

Det første bed har fået ny indramning.

I jordbærpyramiden fra forrige år, havde hønsene fjernet både jord og bær. I stedet groede der græs og snerler.

Jeg fjernede de to øverste etager og godt 10 liter rødder. Så blev der plantet 6 nye jordbær og sået morgenfruefrø

Ramsløgene gror. Vi kan begynde at overveje, hvilken ret vi skal lave med dem.

Rabarberne ser også lovende ud.

Området omkring kompostbunken. Det bliver fornyet hver gang, der er overenskomstforhandlinger ;) Desværre er Ugleungerns skole undtaget for strejke og lock-out denne gang. SUK.

Den overvintrede salat i domen. Der er flere sorter her.

Og som lovet mere plads til leg.

Et stativ flettet af røde grene fra haven venter på at duftærterne skal gro.

Den første af mange sjove krukker til haven.

Og indtil nu har jeg slidt et par havehandsker op.

Havelyst - Byg en dome

I 2009 - altså inden jeg endnu havde en blog, oprettede jeg min have ovre på Havelyst. I de kommende år skrev jeg der om min have og hvad deraf fulgte. 

Her kommer det andet bearbejdede indlæg. 
Denne gang opdateret og med mange flere billeder.  

Historien om en dome fra 2010

Hvis man gerne vil have en dome i haven, så kan man købe færdige samlesæt eller færdigbyggede domer, men hvad nu hvis man selv har noget træ eller gerne vil have en anden slags eller størrelse? Ja, så kan man altså godt bygge den fra grunden selv.

Det ser da godt ud. 

Først lidt dome-teori
     En dome er en mere eller mindre kuppelformet bygning, sat sammen af trekanter.
     20 ens femkanter sat sammen giver en kugle. Hvis man så fjerner 5 af dem og sætter resultatet på jorden, har man den »første« dome som har 15 flader og en femkantet grundplan. Den kaldes teknisk en 1-V dome.
    Men med en en ståhøjde på ca 2,5 m, har den slags domer en radius på ca 2 m og en sidelængde på 2,35 m. og det forekom mig at være nogle lange stykker og den så hverken særlig vindstabil eller smuk ud.

Billede fra Domes to the Rescue

     Ved at læse forskellige sider på internettet, opdagede jeg at man kunne komme nærmere kuppelformen ved at dele hver trekant i 4 små - eller sagt på en anden måde ved at knække sidestykkerne på midten og så forbinde midterpunkterne med nogle sidestykker, der var lidt længere end de halverede sidestykker. Man kan naturligvis også dele hver trekant i 9, 16, 25 osv. stykker, ved at knække de oprindelige sidestykker i 3, 4 osv. dele. Men et knæk var nok for mig.
     Det giver nemlig en smuk kuppelform med 40 sider.
     Hvis du nu regner efter og tænker at 15 trekanter, hver opdelt i 4 ikke giver 40, men 60, har du fuldstændig ret. Det er fordi, hvis du nu forestiller dig hele den 20-sidede terning, vi startede med, delt op som 2-V så er der 20 x 4 = 80 små trekangter, og halvdelen er netop 40. De oprindelige 15 trekanter, er jo mere end halvdelen ad den oprindelige 20-sidede kugle, og hvis jeg ikke tog den nederste række trekanter af, ville domen begynde at bue indad igen i siderne.

Det, jeg forestillede mig, var altså en 2-V dome.

       Jeg gav mig til at tegne og regne på det. Det brugte jeg stort set hele vinteren på, og jeg måtte også lige have en en time i trigonometri (sinus- og cosinusrelationer).

 

Her er en enkelt af 1-V domens blå sidestykker knækket og forbundet med røde sidestykker.

Hvis man vil bygge en 2-V dome, består den altså af to forskellig »byggeklodser«.
     1-V domens sider kan stadig genkendes - det er de knækkede blå stykke, der danner store trekanter, og de røde, længere sidestykker forbinder så midterpunkterne af hver oprindeligt sidestykke.   Man kan også se den manglende sidste kreds af trekanter, for de sidste blå trekanter er ikke hele længere.

 

Min arbejdstegning til domen.

Læg mærke til at der er to forskellige slags samlinger.

Der mødes på skift 5 (kun blå) eller 6 (blå og røde) sidstykker i en samling.

 Så til det praktiske

Sidestykkerne
Domen skulle jo holde sig inden for lovens rammer, så grundplanen skulle være 9,9 m2. Ergo skulle de 35 lange (røde på tegningen), sidestykker være 101 cm lange, og de 30 korte (blå på tegningen) skulle være 89 cm lange.
     Jeg brugte de gamle 4x6 lægter fra vores tag, der var blevet fornyet. Man behøver ikke at bruge så kraftige materialer.
     Lægterne er skåret til med en stiksav der kan indstilles i smig, de lange med en endevinkel på 18 grader, de korte på 16 grader - det er heller ikke nødvendigt, hvis træet ikke er så tykt.
    Alle lægterne blev behandlet med linoile og trætjære efter at de var savet til – føj for en stank.

Samlinger - mit smertensbarn
Jeg havde ufattelig mange ubrugelige eller umulige ideer, før jeg kom på at samle domen med beslag lavet af bredt hulbånd.

5-samling. Her mødes 5 korte lægter med hver deres beslag.

Beslag:
Beslagene lavede jeg af noget meget solidt hulbånd der var hele 2 mm tykt og 4 cm bredt. Igen, hvis man bruger noget tyndere træ, kan man nok også bruge noget mindre voldsomt hulbånd.
     Det var et hestearbejde at save det over, og jeg fandt ud af at det nemmeste var at bukke det ved to huller, til det knækkede over.
     I stedet for at lave seks korte beslag til 6-samlingerne er det meget nemmere med tre lange, der hver sidder fast på to lægter, man sparer 40 knæk på den måde, og når domen skal samles, er det også meget lettere at fange tre beslag i en bolt end 6.
    Derfor er samlehullet det midterste i de lange beslag og det yderste i de korte.

Der skal bruges:
 50 korte beslag med 4 enkelte huller, de måler 16 cm
- 30  til 5-samlinger
- 20  til bunden (10 6-samlinger hvor der mangler to lægter)

40 lange beslag (7 enkelte huller eller 28 cm)
- 30 til 6-samlinger
- 10 til bunden (10 6-samlinger hvor der mangler to lægter)
  
130 huller og skruer
For at det hele skal gå op, er afstand fra midterhullet til til kanten af lægten forskellig i de to slags samlinger, nemlig 5,1 cm i 6-samlingerne og 4,2 cm i 5-samlingerne.

Og i praksis bliver der tre forskellige samlinger i denne 2V dome. 
     I bunden er der 10 samlinger med et langt og to korte beslag, men det er »amputerede«  6-samlinger, der mangler to sidestykker.  Derfor skal de korte beslag her have 5,1 cm afstand til midterhullet.
     I de normale 6-samlinger mødes seks lægter, to korte og fire lange. Og de samles med 3 lange beslag, der alle har 5,1 cm fra midterhullet til lægtens kant.
     Så er der 5-samlingerne – der hvor fem korte lægter møder hinanden. De samles med 5 korte beslag hvor der er 4,2 cm fra midterhullet til lægtens kant.


«Hullære»
For at få alle hullerne til at sidde de rigtige steder, lavede jeg en hullære.
     To lægtestumper samles aom et «T», de skal være i vinkel. Tegn en streg på «T»ets ben nøjagtigt så langt fra overliggeren som halvdene af et sidestykkes bredde. Et ekstra beslag skrues fast med samlehullet præcis i stregen og 4,1 cm fra kanten for 5-samlingerne og 5,2 cm for 6-samlingerne, så kan man støde lægterne ind under beslaget, og bore for ned gennem beslagets huller.
     De lange sidestykker er lette nok at bore huller i, for begge deres ender er altid 6-samlinger.
     De korte sidestykker derimod har altid en ende af hver slags, der må man huske at markere enderne.

Her er hullæren indstillet til korte beslag.

Så samles det hele
Domen samles fra bunden og opefter, toppen samles dog inden den sættes på.
     Beslagene samles med en bolt og en vingemøtrik gennem midterhullet. Der er brug for 26 bolte og møtrikker. 

Her er vi i gang med at samle det første lag.
Uglemor samlede domen med hjælp fra Soresøster og Storebror, der var 10 og 6 år gamle dengang.

Her er hele det første lag samlet. Man kan tydeligt se, hvordan de forskellige samlinger virker her. 

Dør: en af de korte lægter i 1. etage fjernes – her er døren.

Ved en senere lejlighed. Her er der blevet bygget et fundament, og alle sidestykkerne er blevet malet hvide.
Kun det sidestykke, der sidder i døren, er ikke malet. Det skal alligevel fjernes når domen er helt færdig.

Helt færdig
Domen er beklædt med drivhusplastik skåret ud i trekanter (mest rationelt: 5 store trekanter, og 5 store, hvor spidsen er skåret af og 5 små (= de afskårne spidser) til de 5 trekanter ved siden af. Husk døren).
Døren laves med velcro-lukning, elastiksnøre eller hvad man nu kan finde på.

Så er domen næsten færdig.
Jeg har ikke tal på , hvor mange hæfteklammer, der er gået til.

Domen færdig efter renovering i 2016.
Døren mangler her på billedet - og det gør den så stadig her et par år senere.

Det er også en god idé at lave mindst to vinduer med automatiske oplukkere, der bliver varmt i domen.

Vinduer med automatiske oplukkere.

Ståhøjden er kun i midten helt menneskevenlig = 180 cm hvis domen står på jorden. Jeg gravede først lidt ud i bunden, senere er der blevet  fundamenter af forskellige slags. Så kan høje mennesker også være med.

Materialer:

• Træ til sidestykker
• en rulle hulbånd
• 130 skruer (+ nogle flere til oplukkere og vindueshængsler)
• 26 bolte og vingemøtrikker
• Maling, træbeskyttelse eller lignende
• 4 hængsler
• 2 vinduesoplukkere
• drivhusplast
• en million hæfteklammer

Værktøj: 

• fukssvans eller stiksav (eller noget mere avanceret, hvis man har)
• en skrue-boremaskine
• pensel
• hæfteklammepistol
• stige

Havelyst - Røde majs og en paphjerne

I 2009 - altså inden jeg endnu havde en blog, oprettede jeg min have ovre på Havelyst. I de kommende år skrev jeg der om min have og hvad deraf fulgte. 
     Nu har jeg lyst til at lægge nogle af indlæggene herover på bloggen. Havelyst et et lukket forum, og det er - synes jeg - pænt besværligt at skrive der. 

Her kommer så det første bearbejdede indlæg 

Historien og de røde majs fra 2011

5. maj 2011
       I min have lagde jeg kartofler sidst i april. Og så såede jeg en masse majs og alt muligt andet den 1. maj.
     Majsene var båden nye Double standard fra Runåbergs Fröer, og andre sorter fra nogle gamle frø, delvis af egen avl. Det hele spirede og så lovende ud.

Kartoffelspirer 1. maj - inden frosten

      Men så kom frosten.

Kartoffelspiren efter frosten

    
6. maj 2011
     Majs og kartofler så sølle ud, men de overlevede. Også min laurbær klarede mosten og mine nyplantede pile»træer« det er 10 cm høje stiklinger, begyndte at skyde fra bunden på nær en.
     Der var virkelig grøde i luften, da solen først tog fat. En tur med fotografiapparatet gav disse opløftende billeder.

Samme kartoffelspire igen.

En forfrossen majsspire.

Og nye skud på pilestiklingerne.

     Der var dog kommet huller i "majsmarken" Så næste gang jeg var på indkøb, røg der et par poser majsfrø ned fra hylderne. To slags: Sukkermajs »Sweetie F1« fra Bröderna Nelsons og »Havemand« sukkermajs uden sort. De kom fint op – hvor der blev sået hvad, ved jeg ikke for min fem-årige søn hjalp til.


 25. august 2011
    Så kom tiden så, hvor majsen skulle høstes. Og hvad finder vi? Røde majs! De ser normalt rødsprængte ud udenpå, Double standard er helt sig selv længere inde med masser af hvide og gule kerner, dog ikke nær så søde som de forgangne år, men discount-majsen… jo flere blade. vi piller af, jo mere rød-violet bliver det.
     Vi havde en lang diskussion om rødfarvning af majs på både Havelyst og Havenyt,  hvor jeg også fortalte om mine røde majskolber. Min slutreplik på Havelyst var:
     De smager herligt.
     Måske bør jeg gemme nogle kerner til udsæd næste år…
     Dette her beviser vist nytten af at spille på flere heste.

26. august 2011
      I går skrev jeg om mine mystiske, røde majskolber. I dag må jeg indrømme at jeg helt selv er skyld i dem! Jeg ryddede op i mine frø for efterårsudsæd (men det er en anden historie). og der fandt jeg i en gammen creme fraiche-bøtte en hel del indianermajs. Jeg kan ikke huske hverken hvor eller hvornår jeg har købt dem – ja jeg kan ikke engang huske AT jeg har købt dem.
      Dette skyldes helt sikkert at min paphjerne, også kendt som min kombinerede plante- og frøoversigt ikke er blevet ajourført de sidste par år.
      Så mine majskolber fejler altså ikke noget som helst.


Og siden har jeg så taget billeder af mine forspirede frø og skrevet tydeligt navn på dem. Det har ikke altid været nok, men det har hindret mig i at gentage denne slags fejltagelser. 

Havevandring - Skønhedsøje

     Som en del af haveplanerne skulle Uglemor lige afprøve, om skønhedsøje (Coreopsis tinctoria) overhovedet kunne farve. Det kunne de., Også i den grad. Der var ikke ret mange blomster, fra en lille krukke i domen plukkede Uglemor når hun da huskede det - en blomst eller to. De endte i en bøtte i fryseren. Et forsigtigt skøn sagde højst 10 gram. Hvorfor vejede jeg dem ikke?

10 gram bejdset garn blev vejet af. Uglemor var meget i tvivl, kunne den lille sjat blomster nu også farve så meget garn. Garnet blev derfor rullet om en pind, så kun en tredjedel hang ned i vandet, der i mellemtiden var blevet ugennemsigtigt rødt.
Efter en times sagte simren og afkøling var garnet mørkt - meget mørkt. Uglemor flyttede næste tredjedel ned i vandet, endnu en times simren og afkøling. Også det garn blev mørkt. Der var næsten ingen forskel. Vandet var også stadig helt ugennemsigtigt rødlilla. Tredje stykke af garnet lev en anelse lysere, men væsken i gryden var stadig mørk.
     Uglemor tog endnu 10 gram garn i gryden. Det blv helt mørkorange. Vandet var nu lidt gennemsigtigt.Så Uglemor prøvede en gang til - søreme, smukt orange garn. Nu var vandet ret gennemsigtigt, men der ser faktisk ud til at være farve til i hvert fald et bundt mere. Så Skønhedsøje skal afgjort gro i Uglemors farvehave igen i år.