Her er Haveuglen. Den vogter over, at alt nu går rigtigt til i
Uglemors have. Den må ofte tude misfornøjet, for Uglemor har mange andre
jern i ilden og vejret passer den sjældent.
Dette
forår har været ualmindeligt køligt. Der er mange planter der slet ikke
kan lide det. Selv inde i domen er det koldt, og Haveuglen synes at
Uglemor har sat alt for mange planter ud i domen alt for tidligt. Til
sit forsvar siger Uglemor at de ikke kunne blive stående inde i
vindueskarmen alle samme.
Her ses to lidende planter, en vandmelon øverst og en lille agurk.
På den anden side er der også nogle planter der virkelig synes om det her vejr.
Citronmelissen trives. De brune blade skyldes et par varme dage tidligere i maj.
Der er nu også gode nyheder i domen:
Sibirisk huspeber skyder endelig, den er en overlever fra sidste år
Så går vi udenfor. På terrassen bliver der varmere, og Haveuglen noterer med tilfredshed at laurbærplanten skyder på ny.
Den russiske esdragon, der blev omplantet til det store krydderurtebed, overlevede faktisk omplantningen.
Jordbærbedet blomstrer og ser lovende ud. Haveuglen kritiserer lugningen, men Uglemor har en god grund.
Se
nu her Haveugle. En valmue er spiret frem. Det er den slags behagelige
overraskelser, man får, hvis man ikke luger helt i bund. Årets birkes er
reddet.
Men
dem her - stakler. Squash og japansk indigo må pænt blive inde indtil
det bliver lidt varmere. Bønnerne ligge også stadig i deres poser og
venter på at blive sået.
Så
er der absolut lyspunkter i haven. Disse smukke tulipaner var helt
gule, da jeg fik dem for et par år siden, men om det er jorden eller
vandet ellet hvad, så er de nu stribede.
Pia fra Colour Cottage
praler med sit smukke håndtag til drivhuset. Haveuglen vil ikke stå
tilbage, og fremviser stolt lukningen af drivhusdøren. Den er
stormsikker.
Smuk grøn snor og tagpapsøm klarer problemet.
Så er der jo også gang i farvegryden. Og
planterne gror lige udenfor i haven. Der gror nælder, skvalderkål og
rejnfan. Forleden lærte Uglemor at vild kørvel også duede til at farve
med. Modvilligt måtte haveuglen indrømme at det vist var meget godt, der
ikke var blevet luget henne om hjørnet. For se nu bare.
Vild kørvel og oregano - begge farveplanter - blandt andet ukrudt.
Men så det bed derhenne, påpegede
Haveuglen, det er da en skændsel. Alting gror bare vildt. Uglemor er,
ikke overraskende, ikke helt enig.
Hvad gror der da: Akelejer, perikon matren og sæbeurt. Alt sammen
enten kønt eller nyttigt - eller begge dele. Og så er der de der store i
forgrunden. Uglemor håber at det er vaid, men sikker nej det er hun
ikke.
Haveuglen må nødtvungent
indrømme at det kan være godt ikke at luge grundigt over det hele og med
det samme. Men, kære Uglemor, den der mynte. Den har du altså talt om
at flytte i mindst et halvt år nu.
Uglemor har selvfølgelig endnu en god forklaring.
Der groede mynte sidste år, og selv om bedet blev gravet grundigt
igennem, er der små stykker rod tilbage. Og nu afslører de sig. Se nu
bare denne her. Det lille stykke rod til højre skød et skud i hele
pilens længde, brød gennem jordoverfladen, og havde allerede fået fire
små blade.
Uglemor forlod Haveuglen og gik ind til sin farvegryde.
Overfarvning af små bundter svampefarvet garn med lugtløs kamille.
Det skulle være blevet orange, men den røde farve nærmest smeltede.
Og dagen endte smukt med solnedgang bag disse dramatiske skyer.
