fredag den 25. april 2025

Positive havenoter 2025 ~ 1

x
Lørdag 26.
  • Min agermåne har overlevet flytningen fra Månehøjen til en potte på terrassen, og trives oven i købet.

Fredag den 25.
  • Jeg lugede i bedene. Mine murasaki var store og flotte.
  • Kvanen er også overlevet, og er stor og flot.
  • Jeg plukkede mælkebøtteblomster til tørring og lavede oreganosalt.
  • Igen 4 æg. Tre brune i varierende farver og et grønt. Jeg tror at en af grønlæggerne er en 'forsager'.
  • Den hvide høne har det helt godt, men er lidt forskræmt stadig. Jeg tror hun er yngre end de andre, hun er også stadig ung og smal, og har ikke fået 'æglæggerbredde' endnu. 
  • Hønsene elsker dræbersnegle!


Torsdag den 24.
  • Der var kommet asparges op i aspargesbedet ... mange!
  • Jeg fandt seglen frem og slog alle buskenes underskov.
  • Forsøgs-squash nummer to var også spiret, og sneglene havde ikke spist den første.
  • Der var igen 4 æg i redekassen.
  • Jeg kogte saften fra rabarberne ind, og lavede ny kompot. 
  • Rabarberne var blevet sprøde og fine af at bvære blevet vandet i går. 
  • Jeg lavede 2. omgang løvstikkesalt med løvstikkerne fra domen.


Tirsdag den 22. & onsdag den 23.
  • Alle squash, auberginer, chilier og tomater, der var sat ud i domen, havde overlevet og trivedes.
  • Til påskefrokosten i søndags spiste vi radiser af egen avl for første gang. Masser af vand er hemmeligheden, jeg havde gælemt at lukke for vandtønderne, og slangen havde ligget i radisebedet.
  • En af de to forsøgs-squash, jeg havde sået og sat ud i domen var spiret.
  • Jeg lavede rabarberkompor af egne rabarbere tirsdag aften.
  • Onsdag gav Skribenten dem kompost, efter at jeg havde luget dem. Bagefter fik de 40 liter vand fra den blå tønde.
  • Mens jeg hang vasketøj op, fløj de første svaler højt, højt oppe og lovede os godt vejr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar