mandag den 2. marts 2020

Hvem er Haveuglen?

     Her er Haveuglen. Han var Uglemors fødselsdagsgave det år, vi boede i Tyskland (2003-2004). Hver forår kommer han frem fra sit vinterkvarter, udvælger sig en fordelagtig plads, hvor han slår sig ned indtil den først frost jager ham indendørs igen.
     Han er gammel og gnaven, han skælder Uglemor ud for det meget ukrudt, for hendes uortodokse og tilfældige haveplaner, for ikke at høste radiserne i tide og for alle de andre uregelmæssigheder i Uglemors have.
     Uglemor kan alligevel ikke undvære ham, han er fast inventar i Uglemors have.

Dette billede  af Haveuglen er fra marts 2014. Der var rigtig mange erantis det år.
PS: Uglemor er ikke helt overbevist om at Haveuglen er hankøn, der lå et æg i nærheden af ham i sommers.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar