torsdag den 15. maj 2014

Havevandring - Glæde

     I det seneste stykke tid har Uglemor følt sig sådan her.

Vores tehætte der egentlig viser hvordan Uglemor ser ud, inden hun har fået dagens første kop the

I mellemtiden har verden jo ikke stået stille og alting er vokset i det fugtige, lune vejr.Så Haveulgen har det sådan her:
Haveuglen er kort sagt ved at gro til. Bemærk ribsbusken på hans højre side, han er temmelig arrig og råber højr efter Uglemor, hver gang hun kommer ud i haven.
Planterne i vindueskarmen råber: "Vi vil plantes ud!"
Peberfrugter, chili, auberginer og tomater i trængsel. 

Men toppen af domen fløj af i stormen, og der skal stadig klippes en ny. Nu er den i hvert fald bredt ud til tørre på plænen.
 


Og nedenunder ligger alle æbleblomsternes hvide blade. 

Jomfru Maria siger at hun altså godt kunne klare en rengøring, eller i det mindste nogle friske blomster og en bøn. Maj er jo hendes måned. 
Vinduerne kunne også godt klare en omgang - kun rengøring selvfølgelig, de er ligeglade med blomster og bønner.
Ugleboets smukke mariarelief er indrammet af troldhassel.

Men se nu her. 
Dette er min udsigt, når jeg følger Ugleungerne til bussen om morgenen.

Jordbærrene blomstrer, og er smukke med dug på bladene.
 

Regnen har hævet vandspejlet i frøsøen til glæde for frøer og guldsmede.

Da Uglemor lugede i går, fandt hun en selvsået radise i domen, vel omkring 5 cm i diameter, krydret og sød. Lige til at spise. Hvordan deler man en radise i 7? Man laver den mest vidunderlige dressing med radise og dild.

Og så har Uglemor set til bierne, men det er en lang historie, der fortjener bedre plads.
Et lille smugkig til Uglemors bistader. Der er to

Ingen kommentarer:

Send en kommentar