fredag den 20. maj 2016

Havevandring - Jordbærpyramide og udplantning

     En lille opdatering bare for at fortælle  at Uglemor stadig er her.

     Jordbærpyramiden er færdig. En nyindkøbt jordbærplante med pink bolmster er kronen på værket.Skribenten bar haveuglen ud  g satte den til at overvåge at jordbærrene nu også gror ordentligt-


     Alle tomater, chilier og agurker er endelig blevet plantet ud. Nu skal de bare gro.

onsdag den 11. maj 2016

Havevandring - Jordbærpyramide

     Nu hvor domen er næsten færdig, er det altså på høje tid at lægge kartofler. Men ... der hvor de skal lægges, gror der nogle jordbær. Dem fandt vi sidste efterår på en byggeplads, og Uglemor satte dem bare. Der må altså bygges et jordbærbed. Uglemor demonterede gamle paller, målte, savede, borede og skruede.
     Medens Uglemor arbejdede, skete der dette her:

Vender ryggen til,
finder bor og skruer frem.
Hvor blev planken af?

     Det var så afgjort ikke et haiku-øjeblik, da det skete. Og trods ihærdig søgen fra Uglemor og Ugleunger er planken pist væk. Uglemor savede en ny til og byggede videre. 

Første etage af jordbærpyramiden. Ugleungerne har hjulpet med at hente kompost og hestepærer til at fylde i rammerne

onsdag den 7. oktober 2015

Havevandring - Høst

Uglemor "slappede af" i haven med den brugte frugtplukker, bagefter var det tid for beskæring af tomater og opbinding i drivhuset. Her er lidt af de håndgribelige frugter af arbejdet.
En smagsprøve: Agurker og grønne tomater fra domen, hindbær, ribs og morgenfrueblade fra haven.

Gule stikkelsbær. fra vores lykkepose-busk, der efterhånden giver godt.

De gule stikkelsbær ender som stikkelsbærmarmelade med citron. Den bliver smukt lyserød. 

Senere hen gik vi en tur og fandt en forladt stikkelsbærbusk. Denne lille kurv kunne ikke rumme alle bærrene., så Uglemor måtte afsted igen, denne gang medbringende den brugte frugtplukker.



fredag den 24. juli 2015

Havevandring - Morgenfruer

     Hver aften - hvis det ikke lige regner - er Uglemor en tur i haven lige inden solnedgang. Her plukker hun alle de morgenfruer der vil være visne i morgen. Det giver nogen gange flere, nogen gange færre. I jordbærbakken her er der fra 2 dage.


     Så bliver blomsterbladene bredt ud på en tallerken i uglehulen for at tørre.


     Det tager forbløffende længe, helt op til en uge føre alle blomsterne er gennemtørre.


     De ernder i dette store glas. Forhåbentligt bliver det fuldt inden det bliver vinter.


Så er der nok til vinterens sæber og salver