Havevandring - Hjemmeskole

     Sidste år havde Uglemor mildt sagt ikke så meget energi, så bedene blev renset for rødder sidst i marts, plantet til, og så skete der ikke rigtigt mere. I år er energiniveauet højere, og lockouten lader os jo afholde biologitimer udendørs. 
     Lige nu er lektionerne: 1) Lær at kende forskel på rødder fra kvikgræs og snerler. 2) Hvor mange gange kan man fylde en 10-litersspand med rødder fra et bed på 6 × 1,10 m. (svaret er 12!) Hønsene er vældig glade for at hjælpe os med at tømme spanden igen.
     Vi har nu ryddet to bede og i dag fik Uglemor endelig købt noget mere såjord, så nu skal der altså plantes ud. De små - eller nok ikke længere så små - planter skriger efter bedre plads.

 De to lugede bede er dem nærmest domen. Det grønne der gror i bedet nærmest fotografen (Uglemor) er pastinakker. Ingen grund til at købe pastinakfrø. Man skal bare lade en enkelt af de overvintrende skønheder brede deres gule skærme ud, og så får man millioner af pastinakker i hele haven.

 

Spirillen miner muld til bede, frugtbuske og træer

 
       Morgendagens lektion bliver altså ompotnig af de tomater, vandmeloner osv. vi såede den 2.-5. april. Det bliver til en snak om vand, næring, lysforhold og pladsproblemer. Så tager vi nogle billeder, som vi klæber ind i en bog og skriver lidt om dem. Vi arrangerer også et væddemål/væddeløb mellem de forskellige planter; hvem får først afgrøder på »sin« plante. Skribenten vandt væddemålet om hvilken plante der spirede frem først. Det gjorde vandmelonerne.

Disse planter længes efter at få et større hjem. 
Peberfrugter, tomater, vandmeloner, japansk indigo, endnu flere tomater og sukkerroer. Det eneste der ikke er spiret, er vores løvstikke. 

Havevandring - Spænding

     Regnen var stoppet og solen skinnede. Efter skole var Ugleungerne ude i haven. Der kom en mand og ville købe æg. Minimax løb op og hentede alle 4! - vi har 7 høns, så det var lidt sløjt. Medens Minimax dækkede bord til frokost, tog Uglemor sig af hønsene, hendes normale fredagsomgang med at skrubbe vandtårnet og fylde kalk op. Der var kun seks høns! Uglemor forhørte Minimax.
"Ja, de var stukket af i går, da der også kom nogen, og ville købe æg lige efter skole," indrømmede Minimax.
"Talte du hønsene?" spurgte Uglemor.
"Ja da," svarede Minimax, der var 6, og så troede jeg at den 7. var inde i redekassen."
"Du skal  ikke tro, du skal tælle!" formanede Uglemor. "Nu må vi hellere lede efter den forsvundne høne, eller rettere dens jordiske rester."
     Uglemor og Minimax begyndte at lede, men der er mange spændende ting i Ugleboets have. Vi fandt nogle blåbær, nogle af dem så store som en enkrone. Æblerne var begyndt at falde ned fra Uglemors eget æbletræ, kun dem med orm i endnu, men noget af dem kunne spises. Uglemor og Minimax samlede æblerne op, men lod dem der var fulde af hvepse, ligge. 

Æbler på det træ, Uglemor selv har podet.

 

Hvad er dog det?

Det er jo et græskar! 

   Vi fandt et lille græskar - Uglemors første -  der var ved at få den rigtige græskarfarve, vi fandt de sidste modne hindbær - umm.
    Da vi nåede drivhuset, kiggede vi ind.

 

Tørstige tomater

   "Argh, vi må vande NU," sagde Uglemor til Minimax, der straks greb de to vandkander og gik hen til vandtønderne for at fylde dem. Uglemor kiggede på vandingsanlægget, der var gået i stå. Hun skilte det lidt ad, for at forklare Minimax hvordan det virkede, og opdagede at det var fuldt af alger og sådan noget inden i. Måske var det derfor at det ikke virkede? Uglemor afmonterede beholderen og tog den med hen til vandhanen for at skylle den igennem. Det vil sige, så langt nåede hun ikke. Pludselig hørte hun en sær lyd. Bork-gok-gok-gok-VUUF! og kiggede ind på naboens gårdsplads. Der løb den forsvundne høne af sted med baskende vinger og udstødte paniske gokkelyde. Lige efter kom naboens store schæferhund snappende og gøende. Uglemor smed vandanlægget fra sig og spænede af sted. Hen forbi vandtønderne, Minimax kiggede forbløffet op. "Hønen! Kom!" gispede Uglemor og løb videre, ud på vejen, forbi Ugleboets udhus, forbi naboens udhus, og in ad indkørslen.
      Inde på gårdspladsen flygtede hønen stadig fra hunden. Uglemo fandt sin mest mandige og barske stemme frem: "Fy hund! skam dig! GÅ HJEM!" Ikke særlig logisk, hunden var jo hjemme, men den kiggede skamfuld på Uglemor, vendte siden til og sænkede hovedet. Hønen fløj om bag naboens udhus. Minimax kom og gik den anden vej rundt om udhuset efter hønen. Vi løb rundt om udhuset et par gange, og da Uglemor mødte hunden igen, sænkede den hovedet og stak halen mellem benene og luskede med skyldbetynget mine ind i porten. Minimax fangede hønen der var flygtet ind under en trillebør, og bar den hjem i triumf. Vel hjemme blev den sat ind til de andre høns og alle hønsene blev forkælet med masser af nyplukkede mælkebøtter.

Piraten fodrer alle 7 høner  

Da hønseriet var overstået, gik Uglemor og Minimax på høst.

   Senere på eftermiddagen var Uglemor også en tur omme i ødemarken - og se! der var jo modne brombær! Uglemor tog strømper og sko og regnfrakke på. Den er gammel og solid, så tornene ikke stikker igennem. Og så plukkede hun næsten 1 kilo brombær. Ja måske lidt mere, Minimax fik spist en del inden de nåede ind til vægten ;)

Brombær i Ødemarken, store og søde og stikkende

Havelyst - En sang på hjernen.

Hjælp. Det sidste stykke tid har en stump sang faret rundt i hjernen på mig hver gang jeg har været udenfor.
   Mit store problem er så at jeg ikke kan huske mere end det her: 

... æbler dumper ned på plænen, nøgne roser får dyne på som sidste efterår ...
Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed' på min vej?
Hvem stjal af vore dage som vi vogted' , du og jeg?

     Jeg kan heller ikke huske hvem der sang den eller hvornår. Det forekommer mig at den er fra Dansktoppen først eller midt i 70'erne, og sunget af en kvinde.
     Den passer faktisk perfekt til melankolske efterårsdage, så jeg kunne godt tænke mig at finde resten.

... æbler dumper ned på plænen ... her på Pometet.

Havevandring - Ingen frost

   Nattefrosten red heldigvis udenom  vores have i nat. Det blev derimod det herligste solskinsvejr. Disse billeder skulle gerne fortælle mere end tusind ord.

Gul, rund squash. Den overlevede og skulle gerne nå at blive større og spist.

Heller ikke  denne krukkes indhold ville have så godt af nattefrosten.

Lavendlerne blomstrer stadig.

Hjortetaktræ, Uglemor holder meget af det. Bløde grene, morsomme blomsterstande og så oven i købet smukke høstfarver.

Vores kvashegn ser helt romantisk ud. I baggrunden er det naboens hvide staldbygning.

I solskinnet kan også ukrudt se smukt ud. Uglemor mener ikke at Matrem er ukrudt, men hun er vist ret alene med den mening.

     Æbletræet. Engang var det et familietræ med tre sorter, men efter en sygdom, der også får det til at se ud som om stammen er blevet hevet ned i jorden, er der kun Belle de Boskoop tilbage.

Æbler i nærbillede. Der er mange æbler i år.

Året har ikke været godt for krydderurter, men i aften var der persille nok til aftensmaden.

To græskar - er det mon forskellige sorter?

Himlen set fra terrassen, billedet er taget mod syd, i modlys. 

Og som rosinen i pølseenden et fugletræk. De kom over hovedet på Uglemor, da hun stod med hånden på døren og de fløj mod sydvest. Uglemor tror nok at det er gæs.